Jeg har slået n ihjel. Næsten. Han hedder Omar. Jeg hakker hånden i sendgekanten. Nu gør det også ondt i fingeren. Jeg skubbede ham nedad trappen, da han glemte at høre efter. Han var fandme selv ude om det. Nu ligger han som en levende mumie. Her ligger jeg, fladt på ryggen på en institution. Utilpasset ung kalder de mig. Mor kalder de andre, der bor her, for uvorne unger. Vi bor på herrens ma...